Aldrig før er det diskuteret så meget og så voldsomt: Hvad sker der med mændene i dag? Hvordan kan man være mand i dag? Er ligestillingen “gået for langt”? Hvorfor er der det største politiske skel nogensinde mellem mænd og kvinder?
Mænd er overrepræsenterede i statistikkerne over tidlig død, misbrug, isolation og uddannelsesfrafald. Samtidig har mænd aldrig været så engagerede i at være fædre og trives godt med det. Mandelivet er i dag mangfoldigt og nuanceret.
Med udgangspunkt i 30 års forskning i mænd og 75 års levet liv som mand fortæller psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen om mænds udfordringer – og de muligheder, der kan skabe flere gode, sunde, lange og meningsfulde liv.
Oplægget er for både mænd og kvinder. Den er for dig, der vil forstå dig selv, din søn, din partner, din ven eller din far lidt bedre – og som er nysgerrig på, hvordan vi sammen kan skabe bedre vilkår for mænds liv. Foredraget bygger bla. på Svend Aage Madsen nye bog ‘Argumenter for mænd’.”