Kvickly Iværksætterhus, Ry

Kolt Puljen

Bidrag til Kolt

Herunder kan du læse om stort og småt, som Brugsforeningen TRYG har bidraget til i Kolt.

2020

Nyt scenetæppe til Bering Amatør Teater

Bering Amatør Teater har fået et nyt scenetæppe. Et tæppe der kommer til at sætte rammen for mange gode stunder, historie og glæde i lokalsamfundet. For at muliggøre dette har Brugsforeningen TRYG støttet med 10.000 kr. 

Støtte til Fællesrådet Kolt-Hasselager

Brugsforeningen TRYG har støttet Fællesrådet i Kolt-Hasselager med 20.000 kr. Pengene går til projekter, som Fællesrådet sætter i gang i lokalområdet – med fokus på at bidrage til at udvikle lokalområdet og støtte lokale fællesskaber. 

2019

Fodbold i Kolt-Hasselager IF

I SuperBrugsen Kolt kan du samle dine boner og støtte lokalt. Bonerne samles i vores flotte bon-kuvert, der udleveres ved kassen. Når du som kunde har samlet 25 boner kan du bytte din fyldte kuvert med et frisk rugbrød eller franskbrød fra bageren. Vi sponsorerer fodbold-afdelingen i Kolt Hasselager IF med 3% af det samlede indkøb. Kuverterne gemmes og vi trækker lod herfra om 4 gavekort a 1000 kr., der deles ud til 4 heldige vindere hvert år. Sponsoratet beløber sig til cirka 80.000 kr. årligt.

Børnebil i SuperBrugsen Kolt, 2019

I SuperBrugsen Kolt kan dit barn nu køre rundt i vores nye børnebil, mens indkøbene bliver klaret.

Superbrugsen Cup for børn, 2017-2019

Hvert år siden 2017 har SuperBrugsen arrangeret “Superbrugsen Cup”, hvor børn får en weekend med masser af sjov, motion og fællesskab. Senest oktober 2019.

Bering Amatørteater, 2017-2019

Hvert år bevilliger Brugsforeningen TRYG/SuperBrugsen Kolt 15.000 kr. til Bering Amatørteater. De dygtige skuespillere underholder ofte i butikken ved højtider som jul, påske, fastelavn og halloween.

Hjertestarter, 2019

Vi har givet byen to hjertestartere; én i SuperBrugsen Kolt og én i den anden ende af byen.

2018

Juletræs-tænding og børne julesokker

Hvert år til jul holder vi juletræstænding foran SuperBrugsen Kolt. Vi indsamler på denne dag også julesokker fra de børn, der ønsker at have deres julesok hængende i butikken. Få dage før juleaften afholder vi et arrangement, hvor julemanden kommer og giver børnene deres sokker igen – nu fyldt op med masser af lækkerier. I 2018 indsamlede vi omkring 450 julesokker.

International pandekagedag, gratis pandekager

På international pandekagedag uddeler vi gratis pandekager til alle sultne borgere.

MultiWine og KH-IF

14-16 gange årlig har SuperBrugsen Kolt besøg af KH-IF’s forskellige afdelinger, der står og laver smagsprøver.
Vi giver i samarbejde med MultiWine 5 kr. pr. solgt flaske til foreningen.

Peterlyst Gårdbutik

Vi støtter det lokale. Hvert år har vi samarbejde med Peterlyst Gårdbutik, hvor vi sælger deres lokale kartofler.

Brugsforeningen Tryg

Søger du støtte til et projekt?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Endelig et nyhedsbrev, der er lokalt og relevant for dig. Få nyheder omkring begivenheder og tiltag i dit lokalområde - direkte i din indbakke.