21 - 08 - 2025

Vi vil gerne gøre en forskel lokalt

Brugsen Virklund åbner dørene for nye muligheder sammen med Jobcenter Silkeborg.

Hos Brugsen Virklund handler det ikke kun om dagligvarer – det handler om mennesker. Butikken er klar til at byde velkommen til kandidater fra alle målgrupper og kan tilbyde op til flere praktikmuligheder ad gangen. Her får kandidater mulighed for både afklaring, udvikling og træning i konkrete arbejdsopgaver – og måske åbner det døren til en fremtidig jobmulighed i butikken.

Lyst og motivation kommer først

Uddeler Daniel Viese Pallesen understreger, at den vigtigste ingrediens hos kandidaterne er lyst og motivation. “Så hjælper vi med resten – at lære jobbet, opgaverne og samarbejdet,” siger han. Daniel har stor erfaring med integration og med unge – især praktik og fritidsjob til skoleudfordrede under 18 år – og glæder sig til at fortsætte det sociale arbejde i lokalsamfundet.

Samarbejde om rekruttering

Aftalen med Jobcenter Silkeborg omfatter også hjælp til rekruttering, hvor Jobcenter Erhverv bistår med at finde ledige kandidater med de rette kompetencer – tilpasset Brugsen Virklunds behov.
Brugsen Virklund spiller en vigtig rolle i Virklund by – både som butik og som arbejdsplads, der giver mennesker en chance for at udvikle sig og bidrage.
Tekst af Per Rønning Dahl, Erhvervskonsulent – Jobcenter Silkeborg: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7363845413499453440/

Andre nyheder

Bliv guidet i at lave smukke juledekorationer i naturlig og nordisk stil. Blomsterdekoratør, Cisse Kammersgaard, tager os i hånden hele vejen.
Kunstner, satiriker, podcastproducent og forfatter – Rikke Mia Skovdal brænder for trivsel, balance og arbejdsglæde i en hverdag, der ellers nemt kan køre i overhalingsbanen. Med humor,...
Fredag d. 11. december kan du krydre dit juleindkøb med lækker jazz.