12 - 12 - 2025

Kunne du tænke dig et seniorjob?

I SuperBrugsen Kolt vil vi gerne invitere endnu flere seniorer ind i arbejdsfællesskabet. Måske har du hørt om TRYGs venner – vores lille hold af smilende, hjælpsomme seniorer, som giver en hånd i butikken et par timer om ugen. Det giver både glæde, fællesskab og lidt ekstra at rive i. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.

I foråret 2022 startede vi konceptet TRYGs venner i Brugsforeningen TRYG – og selvom det var tænkt som et pilotprojekt, blev det hurtigt så populært, at vi naturligvis fortsatte. I dag har vi 37 skønne seniorer fordelt på vores seks butikker, herunder seks trofaste TRYGs venner i SuperBrugsen Kolt-Hasselager. De var med fra allerførste dag – og de er her stadig 😊

Nu drømmer vi om at udvide holdet med et par ekstra seniorer. Måske er det lige dig? Opstart fra 1.1.2026.

Hvad går arbejdet ud på?

Som en del af TRYGs venner hjælper du til i butikkens hverdag. Det kan være at:

  • fylde varer op
  • trimning
  • udlevere pakker
  • hjælpe til ved smage-dage
  • tage ad hoc-opgaver, der dukker op i løbet af dagen

Du arbejder 2-8 timer om ugen – mandag til fredag mellem kl. 16 og 19.

Vi kan ikke love, at du altid arbejder samtidig med de andre TRYGs venner, men vi kan love, at du altid er omgivet af rare, hjælpsomme kollegaer i SuperBrugsen, hvor fællesskabet er helt i top.

Den vigtigste del af jobbet

Hos os er god kundeservice noget, vi gør os umage med. På vores bluser står der: “Jeg er her for at hjælpe dig” – og det gælder også for dig. Du skal have lyst til at hjælpe, smile og være opmærksom på de kunder, der måske mangler en hånd.

Hvem er du?

Du behøver ingen erfaring fra butik eller detail. Vi vægter forskellighed og ser på alle interesserede med åbent sind.

Du skal blot kunne stå og gå i nogle timer ad gangen – og have lyst til at være en del af et rart fællesskab.

Har du lyst til at være med?

Hvis du tænker: “Det kunne da være noget for mig”, så send en ultrakort ansøgning – gerne med et billede – til:
📧 lena@brugsforeningentryg.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Bjarne på tlf. 26 77 37 02.

Vi glæder os til at høre fra dig 🌼

Andre nyheder

Glæd dig til en hyggelig aften med udsøgte vine, godt selskab og lækker tapas.
I onsdags blev der holdt rejsegilde for den kommende SuperBrugsen i Virklund, og byggeriet har nu nået en milepæl, hvor slutresultatet for alvor begynder at tage form...
Brugsforeningen TRYGs hidtil største arrangement - glæd dig til en dag med masser af underholdning og lækker forplejning, brede smil, fællesskab og cykelhygge, når vi sammen cykler...