Du – og alle andre i byen – har mulighed for at hejse flaget i den 18 m høje flagstang på Siimtoften.
Vi vil gerne give alle borgere i Ry mulighed for at flage med Dannebrog, når der er noget at fejre. Når Inge bliver 50, når to bliver gift, når Mølleskolen skal på løvspringstur. Naturligvis flager vi også på de officielle flagdage. Det er en moderne flagstang, som hejser flaget ved hjælp af en motor og en app.
Hvis du udfylder formularen, så hejser vi flaget den ønskede dag. Formularen skal udfyldes senest 48 timer inden, at flaget skal ryge til tops.
Du kan også sende en hilsen til vedkommende, du ønsker at flage for. Den bliver også vist på vores hjemmeside.