Workshop: Lav dine egne papirsblomster v/ Art By Bilander
Billetpris: 99 kr. inkl. materialer og forplejning
TID & STED
Onsdag den 29/10 kl. 17.00 - 20.00 i Udsigten.
Siimtoften 2, Ry (indgang overfor tankanlægget på Kvicklys p-plads)
Lav dine egne papirsblomster
Workshop: Crepepapirsblomster for begyndere
Hop med på trenden og lær at skabe dine egne flotte papirblomster. Crepepapirblomster har altid et personligt og unikt udseende, da det er dig, der vælger farver og udtryk. Denne blomsterworkshop er for dig, der gerne have en introduktion til at lave de flotte evighedsblomster på begynderniveau.
Under workshoppen får du en grundig vejledning i at bruge det formbare italienske crepepapir og de materialer, der gør det muligt at kreere alverdens papirblomster. Papirflorist Sabrina guider dig gennem hele den kreative proces lige fra udklip af blomsterblade og bladgrønt til dekoration af crepepapir og brug af blomstertape.
Til workshoppen vil du have mulighed for at skabe op til 3 papirblomster som f.eks. pæoner, valmuer, franske anemoner m.fl. som du får med dig hjem. Du får skabeloner, opskrifter og teknikker som du kan arbejde videre med efter workshoppen. Materialer og redskaber er der sørget for, så du blot skal møde op til et kreativt pusterum.
Om underviseren/Art By Bilander
Sabrina Bilander er cand.mag. i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet, og har i flere år arbejdet med kulturformidling og kreativ undervisning af både børn og voksne. Som kunsthåndværker designer Sabrina papirblomster i italiensk crepepapir, hvor hver enkelt blomst er et unika kunstværk.
Siden 2022 har hun afholdt +25 blomsterworkshops for både private, institutioner og skoler. Med en del succesfulde kurser i bagkataloget, vil Sabrina sørge for, at I får en hyggelig og kreativ craft-oplevelse.
Billetpris 99 kr. inkl. materialer og forplejning.
Køb din billet i kiosken i Kvickly Ry. Begrænset antal pladser!