VIN, GASTRONOMI, NATUR OG KULTUR I ALSACE 2020

Har du lyst til at nyde efteråret i skønne Alsace med temaerne vin, gastronomi, natur og kultur, kan du melde dig til turen i perioden 19. – 24. oktober 2020. Turen er tilrettelagt i et samarbejde med Ry Bussen, og vi bor i byen Mulhouse i den sydlige del af Alsace. Ry Bussen og dens 2 chauffører er hos os under hele turen. Brugsforeningens forhv. formand Leif Bergmann samt fru Mie er foreningens repræsentanter på rejsen

Fakta om turen

Vi bor på Hotel Bristol nær centrum i Mulhouse, som har ca. 112.000 indbyggere. Byen rummer seværdigheder som automobilmuseum, jernbanemuseum, brandmandsmuseum, stoftryksmuseum, elektricitetsmuseum samt naturligvis diverse parker og shoppingcentre mv. Vi tager naturligvis på udflugter langs vinruten inkl. vinsmagninger og besøger nogle af de smukke byer, det højeste punkt i Vogeserne – Grand Ballon samt andre af byerne i Alsace. Detaljer fremgår af dagsprogrammet, som fremsendes på anmodning til mail: Bergmann.leif@ gmail.com

Indeholdt i prisen er følgende:

• Ryst-sammen middag før afrejse i Udsigten, Kvickly Ry

• Transport i velindrettet Ry-bus med wifi, morgenkaffe med rundstykker og frokost sandwich på nedturen, the, vand samt rare chauffører

• 5 x overnatning i dobbelt- eller enkeltværelse

• 5 x morgenbuffet og 5 x aftenmenu i hotellets restaurant

• Vinsmagning hos lokale vinbønder med mulighed for indkøb af vin

• Udflugter ifølge dagsprogram med indlagte vinsmagninger

 

Derudover er der naturligvis tid til hygge og samvær med venner og bekendte fra Kvickly, SuperBrugsen, Ry og omegn samt shopping, besøg på barer eller restauranter i Mulhouse.

Prisen pr. person i dobbeltværelse er kr. 5.732,- for medlemmer af Brugsforeningen TRYG. Tillæg for enkeltværelse kr. 200,-. Deltagerantallet er begrænset til 52, og reservationer sker efter ’først til mølleprincippet’. Deltagerne betaler selv drikkevarer til måltider samt frokost under udflugter. Dertil kommer en turistskat på €1,10 pr. person pr. dag, som betales ved afrejse fra hotellet.

Brugsforeningen TRYG garanterer for rejsens gennemførelse, og deltagerne sørger selv for evt afbestillingsforsikring, sygeforsikring mv. Det blå sygesikringskort bør medbringes.

Spørgsmål samt tilmelding med oplysning af navn(e) på deltager(e) via mail til Bergmann.leif@gmail.com

Betaling: Samtidig med tilmelding bedes depositum (som ikke refunderes) på kr. 1.200,- pr. person. Restbeløbet betales senest den 10. september 2020.