Mette Wehl Laulund tiltræder som ny souschef i SuperBrugsen Sejs-Svejbæk.
Mette har været en fremtrædende og dygtig medarbejder under hele åbningen af den spritnye SuperBrugsen, hvilket vi ikke har kunne overse.
”Jeg fandt det helt naturligt at vælge Mette, da hun har været med på rejsen fra start og som foodchef ville hendes næste skridt være en souschef stilling. Mette har ydet en stor indsats før, under og efter vores åbning. Hun er et ungt spirende talent, som vil vokse med opgaven og tillære sig de kvalifikationer, som hun på baggrund af sin unge alder og erfaring mangler. Jeg ser et stort potentiale i Mette og glæder mig til at være med til at få det forløst.”, siger uddeler Christian Aagaard.
Mette Wehl Laulund er også glad og begejstret for de nye muligheder.
”Min drøm har hele tiden været at blive souschef, at jeg allerede har nu kan indfri den drøm, er jeg meget stolt over.” siger den nyudnævnte souschef og fortsætter ”Jeg har mange ambitioner omkring det at drive butik, derfor værdsætter jeg også den gode dialog og sparring, som jeg dagligt har med Christian. Jeg glæder mig til at vokse i rollen.”
Tillykke til Mette 🙂