02 - 07 - 2025

SuperBrugsen i Ry bliver til REMA 1000

Brugsforeningen TRYG lukker midlertidigt SuperBrugsen i Ry.

I maj 2026 overtager Rema 1000 den nuværende SuperBrugsen i Ry Øst. Den eksisterende butik lukker, og Rema 1000 opfører herefter en ny discountbutik på grunden.

“Det er med et tungt hjerte, at vi midlertidigt må lukke SuperBrugsen. Vi afventer klarhed over, hvor og hvordan en ny SuperBrugsen skal etableres, så den passer ind i fremtidens Ry Øst. Den nuværende kommuneplanramme er ikke længere tidssvarende. Området er i forandring – fra industriområde til boligområde – og det kræver omtanke, planlægning og en ny lokalplan for området.” siger Carsten Bank-Mikkelsen formand for Brugsforeningen TRYG

Brugsforeningen TRYG ejer flere grunde langs både Brunhøjvej og Industrivej i Ry.

“Vi håber, at vores grunde i Ry Øst kan anvendes til både boliger og nye butikslokaler,” siger direktør Thomas Dahl. “Vi har ingen interesse i selv at bygge boliger, men vi ønsker at grundene kan blive bebygget på en måde, der indarbejder en ny SuperBrugsen i området.”

Alle medarbejdere i den nuværende SuperBrugsen vil blive tilbudt ansættelse i andre butikker i Brugsforeningen TRYG.

For mere information kontakt:

Carsten Bank-Mikkelsen, formand

Telefon 40 11 90 00.

Andre nyheder

Kære medlemmer af Brugsforeningen TRYG 2025 har været et rigtig godt år for os – både økonomisk og som fællesskab. Det skyldes stærkt samarbejde, dygtige medarbejdere, loyale...
I SuperBrugsen Kolt vil vi gerne invitere endnu flere seniorer ind i arbejdsfællesskabet. Måske har du hørt om TRYGs venner – vores lille hold af smilende, hjælpsomme...
Vores foodtruck har fået en ny, smuk dimension. Den er nemlig ikke længere kun en foodtruck – den er også blevet til Den Sociale Foodtruck. ❤️