Direktør Torben Andreassen har valgt at fratræde sin stilling som direktør senest 31/3-2022 eller tidligere efter aftale. Det er med beklagelse, at vi nu må sige farvel til Torben, der har tjent foreningen i mere end 22 år. Under Torbens ledelse har foreningen opnået enestående resultater. Med initiativ, vovemod, kløgt og køligt overblik har Torben sammen med medarbejderne skabt Danmarks bedste brugsforening – tak for det!
Opkøbet af 2 SuperBest butikker, elektroniske hyldeforkanter, nps’er i top, økomælk i butikken, Osuma, billige bleer, er blot nogle af de mange initiativer, som Torben har stået fadder til. Nu er tiden kommet, hvor stafetten skal gives videre. Vi sætter rekrutteringsprocessen i gang og forventer, at vi kan præsentere en ny direktør i december måned.
Torben – tak for alt. Vi kommer til at savne dig men glæder os til at betjene dig i butikkerne fremover.
Inden Torben stopper helt, har han lovet, at han vil stå stand-by i 12 måneder, hvis vi har brug for hans hjælp.
På bestyrelsens og foreningens vegne
Carsten Bank-Mikkelsen, formand.