Udsigten

Udsigten til gode oplevelser - sammen

I Brugsforeningen TRYG vil vi rigtig gerne støtte op om fælles, gode oplevelser i vores skønne by, Ry. Vi har det helt perfekte lokale, “Udsigten,” som ikke har fået sit navn uden grund. Har du ikke allerede været i Udsigten, glæder vi os til at vise det frem.

Hvem vil lege med os?
Har du en sjov ide, et spændende koncept, et event eller kursus du gerne vil arrangere?  Så vil vi gerne samarbejde og sætte rammerne.

Find alle nødvendige oplysninger nedenfor:

Priser & krav

  • Op til 9 personer: 500 kr.
  • 10-19 personer: 750 kr.
  • 20+ personer: 1000 kr.
  • + pr. påbegyndt time 200 kr.
  • Mad og drikkevarer må ikke selv medbringes, men bestilles ved Brugsforeningen TRYG
  • Udsigten kan ikke lejes ud til private arrangementer (fester, etc.)
  • Udsigten kan ikke lejes ud til foreninger, der ved deres virke strider mod FNs 17 verdensmål.
  • Udsigten kan ikke lejes ud til arrangementer, der strækker sig over en eller flere sæsoner på faste ugentlige tidspunkter.

Hvad skal jeg gøre?

Send en mail til udsigten@brugsforeningentryg.dk og oplys følgende:

  • Fulde navn:
  • E-mail:
  • Telefonnummer:
  • Evt. forening/virksomhed:
  • Beskrivelse af dit event/projekt/foredrag/ide/etc.:
  • Hvor/hvordan vil du gøre opmærksom på dit arrangement:
  • Har du præferencer for, hvornår du ønsker at benytte Udsigten, så skriv gerne det. Ellers vender vi retur med ledige datoer.

Vi har et stort udvalg af forplejning, du kan vælge til dit arrangement.

Download vores brochure, hvor du finder alle nødvendige oplysninger samt valg af forplejning Udsigten Brochure.

Lidt om Udsigten

Udsigten er beliggende på Siimtoften 2, oven på Kvickly. Udsigten består af to lokaler, som hver kan rumme ca. 75 personer. En skilledør kan åbnes op, så vi kan holde arrangementer for op til 150 personer på én gang.

  • Dørene ud til terrassen skal være lukket og aflåst fra kl. 18.00, ellers igangsættes alarm, som udløser et gebyr på 1.281,25 kr.
  • Lokalerne er røgfrie
  • Lokalerne skal forlades senest kl. 22.00
  • Før dit arrangement vil du modtage en gæstekode, som kan bruges til at komme ind og ud af bygningen. (Gæstekoden skal tastes ind hver gang I skal ind/ud.

Udstyr i Udsigten

Både microfoner og AV udstyr er tilgængeligt i Udsigten.

Det er super simpelt at benytte, men vi anbefaler, at du kommer forinden arrangementet og afprøver udstyret.

Vi er på Facebook

Følg gerne med på vores Facebookside. Her kan du også se lidt om, hvilke arrangementer, der allerede med stor succes er blevet afholdt i Udsigten.

NYHEDER

Nyheder fra Brugsforeningen TRYG

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Endelig et nyhedsbrev, der er lokalt og relevant for dig. Få nyheder omkring begivenheder og tiltag i dit lokalområde - direkte i din indbakke.