Brugsforeningen TRYG er en af de største i Danmark. Vi omsætter for mere end 300 mio. kr. om året. Normaliseret tjener vi mere end 10 mio. kr. om året. Mere end 250 medarbejdere arbejder hver dag på at indfri medlemmernes ønsker om de bedste varer til de laveste priser og lokalt engagement.
Vi har til alle tider været en nysgerrig Brugsforening. Vi er først med det nye. Vi sætter en stor ære i at være innovative til gavn for både kunder og medlemmer. Vi bestræber os på at leve i symbiose med lokalsamfundet. Vi støtter lokale initiativer med penge og engagement til gavn for alle.
De penge, vi hvert år tjener, bruger vi på at vedligeholde vores forretningsenheder og til lokal støtte.
Brugsforeningen TRYG er ejet af ca. 8.100 medlemmer og skal derfor ikke tjene penge til en ejer. Pengene bliver tjent lokalt og brugt lokalt.
Vi har som selvstændig Brugsforening indgået en franchise aftale med Coop.