Sammen om gaven til byen
Sammen vælger vi gaven til byen
Den sidste måned har lokale ildsjæle indsendt gaveforslag til byens gave. I alt har vi modtaget 6 forslag, hvoraf 3 er blevet udvalgt af bestyrelsen. Det er dem, vi nu skal stemme om.
Tak for det store engagement og kærlighed til byen.
Fordi du er medlem af Brugsforeningen TRYG, er det naturligvis dig , der skal beslutte, hvad vi skal give Ry. Læs om de tre gaveforslag herunder og afgiv din stemme nederst på siden eller i kiosken i Kvickly Ry.
Alle de indkomne gaveforslag, som ikke vinder, vil vi prøve at tænke ind i fremtidige projekter i byen.
Ry - Bænkenes By
Med sin placering midt i naturen i det vidunderlige Søhøjland er Ry et oplagt sted at stille en bænk. Eller mange. Og med sin stærke DNA i relation til kunst, kreativitet, bæredygtighed og fællesskaber er byen som skabt til at være: Bænkenes By.
Bænkene binder bydelene sammen, og binder naturen sammen med byen. Fra Blicher-bænken med udsigt til Himmelbjerget til børnebænken på Kildebjerg. På Siimtoften indrettes en legeplads – ”Bænkely”, hvor kreative og flytbare bænke danner udgangspunkt for mange former for leg og udfoldelse.
Gaven skal fortælle omverdenen, at vi sætter pris på fællesskabet, historien, pauserne, samtalen, kunsten og naturen.
Legeunivers på Siimtoften
Et lege- og opholdsunivers på Siimtoften skal udgøre byens naturlige samlingspunkt. Det vil tage afsæt i byens DNA med udeliv, fællesskaber og naturoplevelser som bærende elementer.
Der vil blive opført en naturlegeplads, der inviterer til aktivitet, leg og læring. Et spændende uderum til fælleskaber og ophold. Legepladsen skal sammenkoble Siimtoften med havnefronten og indeholde en helt særlig rutsjebane, en wirebane, der kan etableres til særlige arrangementer, et væld af legeredskaber – og gerne en petanquebane, borde-/bænkesæt og et madpakkehus med infotavler med spændende læring om områdets natur og kultur.
Med afsæt i byens smukke natur, skal legeuniverset være et inspirerende samlingspunkt for byen.
Legeplads på Bytorvet
En legeplads for børn og voksne skal skabe nye rammer på Bytorvet, så der opstår rum til liv, leg og aktivitet på tværs af flere generationer.
Det skal være et dejligt samlingssted som på flere planer inspirerer til fællesskab. Et sted hvor man får lyst til ophold og samvær. Legepladsen skal skabe et område, hvor mennesker naturligt mødes.
Gaveforslaget indeholder et oplæg til, at Bytorvet får med en legeplads, oaser til ophold, et bytræ, petanquebaner og plantekasser – alle med et fælles fokus på æstetik, funktionalitet og holdbarhed.
Elementerne kan ikke stå alene, men de supplerer hinanden og skaber en helhed, der inviterer til aktiv leg og liv i bymidten.
Retningslinjer for afstemning
Det er medlemmernes gave til byen – derfor er det kun medlemmer af Brugsforeningen TRYG, der kan afgive en gyldig stemme til byens gave.
Dit medlemsnummer skal være tilknyttet Brugsforeningen TRYG, dvs. SuperBrugsen Ry eller Kvickly Ry for at din stemme er gyldig.
Du kan stemme 2 gange. Dvs. du kan afgive 2 stemmer på det samme projekt eller afgive en stemme på 2 forskellige projekter. Du har 2 stemmer pr. medlemsnummer, da et medlemskab på generalforsamlingen ligeledes giver ret til 2 stemmer jf. vores vedtægter. Afgives der flere end 2 stemmer pr. medlemsnummer slettes alt over de 2 første stemmer.
Du kan se dit medlemsnummer på forsiden af dit medlemskort, nederst på en af dine kvitteringer eller under “Dit Medlemskort” i Coop app’en.
Er du endnu ikke medlem af Brugsforeningen TRYG – eller er du i tvivl, om du er medlem af netop byens brugsforening så læs mere her – klik her.
Afstemningen løber frem til den 15. november, hvorefter stemmerne opgøres og byens gave offentliggøres.
Du kan afgive din stemme herunder eller i kiosken i Kvickly Ry.
Hvilken gave ønsker du at give byen?
Afstemningen løb frem til den 15. november 2020.