Legeplads Siimtoften
Grundidé – et maritimt tema
En legeplads på Siimtoften bør have et tema, som er relevant for byen i forbindelse med byjubilæet. Ry Stationsby er opstået som en stationsby på Siim Mark i 1871, og har siden udviklet sig til et attraktivt bosætningssted tæt på natur og landskab og et væsentligt udgangspunkt for turisme og aktiviteter.
Ry by mangler en legeplads i midtbyen for de små og de lidt større. Hvis pladsen også kan rumme mulighed for etablering af outdoor-aktiviteter for alle aldersklasser vil det passe fint ind i byens DNA som et aktivt udgangspunkt for friluftsliv.
Legepladsen er foreslået etableret på et område mellem Kyhnsvej og den offentlige P-plads på Siimtoften. Her er undergrunden ikke kortlagt som forurenet, og legepladsen vil ikke ligge i vejen for andre muligheder for at udnytte det attraktive offentlige areal nord for P-pladserne.
Det er foreslået, at legepladsen får et maritimt tema. Turistbåden Gl. Turisten er et symbol på, hvorledes man i stationsbyen i 1922 var bevidste med, at turismen havde betydning for byen. Derfor ville man styrke sejladsen med turister mellem Ry og Himmelbjerget, og dertil byggede man på netop Siimtoften turistbåden, som dengang hed Turisten.
Områdets historie
Siimtoften er en middelalderlig vandmølles indhegnede toft. Vandmøllen Siimgårds Mølle lå, hvor den runde parkeringsplads på havnen ligger i dag. Siimgårds Mølle optræder i fortegnelser over Øm Klosters gods og var en forgænger for Rye Mølle på den modsatte side af Gudenåen.
Efter reformationen – hvor kongen overtog godset under bl.a. Øm Kloster og dermed Siimgårds Mølle – nedrev man vandmøllen på Siim-siden af Gudenåen og flyttede den over på Rye-siden under navnet Rye Mølle. Ved samme lejlighed gravede man en ny møllekanal, så halvøen ude i Gudenåen opstod.
Opstemningen, hvor Rodelundvej går over Gudenåen, er således en middelalderlig opstemning af Gudenåen – sandsynligvis en del af Øm Klosters komplekse anlæg i Gudenåen til udnyttelse vandkraften, men også til styring af afvandingen – herunder sammen med andre opstemningsanlæg en sikring af vand gennem selve klostrets centrale anlæg ved Emborg.
Munkenes kornmølle på Siim-siden af åen blev videreført af kongen på Rye-siden. Ved auktionen over Det Skanderborgske Rytterdistrikt i 1767 kom møllen i privat eje, men retten til indtægterne ålekisterne fulgte med. I sidste del af 1800-tallet blev kornmøllen udskiftet med turbiner til strømproduktion. Turbinerne producerer den dag i dag strøm på grundlag af vandkraften.
Siimtoften har fra Siimgårds Mølles tid været et indhegnet areal tilhørende møllen. Siimtoften vedbliver at tilhøre møllen, selv den flytter over på Rye-siden af åen. På udskiftningskortet over Siim by er den navngivet Rye Mølles Toft.
Rye Mølles Fabrikker på Siimtoften – telefonpæle ligger til afdrypning i baggrunden.