Legeplads Siimtoften

Grundidé – et maritimt tema

En legeplads på Siimtoften bør have et tema, som er relevant for byen i forbindelse med byjubilæet. Ry Stationsby er opstået som en stationsby på Siim Mark i 1871, og har siden udviklet sig til et attraktivt bosætningssted tæt på natur og landskab og et væsentligt udgangspunkt for turisme og aktiviteter.

Ry by mangler en legeplads i midtbyen for de små og de lidt større. Hvis pladsen også kan rumme mulighed for etablering af outdoor-aktiviteter for alle aldersklasser vil det passe fint ind i byens DNA som et aktivt udgangspunkt for friluftsliv.

Legepladsen er foreslået etableret på et område mellem Kyhnsvej og den offentlige P-plads på Siimtoften. Her er undergrunden ikke kortlagt som forurenet, og legepladsen vil ikke ligge i vejen for andre muligheder for at udnytte det attraktive offentlige areal nord for P-pladserne.

Det er foreslået, at legepladsen får et maritimt tema. Turistbåden Gl. Turisten er et symbol på, hvorledes man i stationsbyen i 1922 var bevidste med, at turismen havde betydning for byen. Derfor ville man styrke sejladsen med turister mellem Ry og Himmelbjerget, og dertil byggede man på netop Siimtoften turistbåden, som dengang hed Turisten.

Områdets historie

Siimtoften er en middelalderlig vandmølles indhegnede toft. Vandmøllen Siimgårds Mølle lå, hvor den runde parkeringsplads på havnen ligger i dag. Siimgårds Mølle optræder i fortegnelser over Øm Klosters gods og var en forgænger for Rye Mølle på den modsatte side af Gudenåen.

Efter reformationen – hvor kongen overtog godset under bl.a. Øm Kloster og dermed Siimgårds Mølle – nedrev man vandmøllen på Siim-siden af Gudenåen og flyttede den over på Rye-siden under navnet Rye Mølle. Ved samme lejlighed gravede man en ny møllekanal, så halvøen ude i Gudenåen opstod.

Opstemningen, hvor Rodelundvej går over Gudenåen, er således en middelalderlig opstemning af Gudenåen – sandsynligvis en del af Øm Klosters komplekse anlæg i Gudenåen til udnyttelse vandkraften, men også til styring af afvandingen – herunder sammen med andre opstemningsanlæg en sikring af vand gennem selve klostrets centrale anlæg ved Emborg.

Munkenes kornmølle på Siim-siden af åen blev videreført af kongen på Rye-siden. Ved auktionen over Det Skanderborgske Rytterdistrikt i 1767 kom møllen i privat eje, men retten til indtægterne ålekisterne fulgte med. I sidste del af 1800-tallet blev kornmøllen udskiftet med turbiner til strømproduktion. Turbinerne producerer den dag i dag strøm på grundlag af vandkraften.

Siimtoften har fra Siimgårds Mølles tid været et indhegnet areal tilhørende møllen. Siimtoften vedbliver at tilhøre møllen, selv den flytter over på Rye-siden af åen. På udskiftningskortet over Siim by er den navngivet Rye Mølles Toft.

Rye Mølles Fabrikker på Siimtoften – telefonpæle ligger til afdrypning i baggrunden.

I 1917 anlægges Rye Mølles fabrikker på Siimtoften. Rye Mølles Fabrikker er en trævirksomhed, som bl.a. fremstiller smørdritler, pakkasser og telefonpæle af træ fra de omliggende skove. For at øge telefonpælenes holdbarhed, blev de imprægneret i fabrikkens eget imprægneringsanlæg og derpå lagt til afdrypning på Siimtoften. Derfor er Siimtoften i dag registreret som affaldsdeponi, da der er forekomster af forurening i undergrunden.

Da Ry Kommune i begyndelsen af 1990´erne købte Rye Mølles Fabrikker til offentligt formål kunne dette kun lade sig gøre, fordi ejeren af Rye Mølles Fabrikker havde overholdt dagældende miljølovgivning. Siden har Siimtoften ligget hen som et område, der er lokalplanlagt til offentligt formål.

Fra det aktuelle areal til legeplads sydligst på Siimtoften er der en fantastisk fin udsigt over opstemningen med Rye Mølle i baggrunden. 

Legepladsen i sin helhed

En legeplads kan være en fabulering over mølleopstemningerne på Gudenåen samt sejladsen til Himmelbjerget. Vandkraften er en udnyttelse af tyngdekraften, idet det faldende vand over opstemningen omsættes til en roterende bevægelse i et møllehjul, som så igen trækker kornvalser eller turbiner til produktion af strøm.

Vand vil nok være et vanskeligt element at indbygge i en legeplads af ressourcemæssige og hygiejniske årsager, men tyngekraften kunne være en mulighed – især hvis der sker en formidling heraf, så publikum kan opleve sammenhængen.

Tyngdekraften kunne indbygges i en lang permanent rutsjebane og en wirebane, der opsættes af instruktører ved særlige lejligheder og arrangementer.

Permanent kan opstillingen med ”bundgarnspæle” også muliggøre en udspænding af en wire fra Siimtoften til havneområdet – især hvis pælene stilles helt yderst vestligt mod skrænten ned til havneområdet. Dels vil pælene blive et nyt vartegn for Siimtoften set fra Rodelundvej, og dels vil det muliggøre udspændingen af en wire over en strækning på over 100 meter fra pælenes top til havneområdet med et fald på 4-5 % – netop tilstrækkeligt til at wirebanen rent faktisk bliver en særlig oplevelse – som også kan gøres handicapegnet.

Den permanente rutsjebane kan også blive en særlig oplevelse, hvis den slutter ved havneområdet i et lukket rør, som over den sidste strækning åbnes til et halvrør, mens farten tager af inden udstigningen for foden af trappen op til Siimtoften. Rutsjebanen kan placeres på bakkens side som et organisk formet rør.

Legepladsen skal desuden være velforsynet med f.eks. andre legeredskaber, borde og bænke – evt. et madpakkehus med infotavler om områdets natur- og kulturhistorie – så området bliver et opholdsområde for Ry og ikke som i dag en græsplæne stort set uden anvendelse.

 Da Ferskvandsmuseet tidligere lå på Siimtoften var et

af kendetegnene et par opstillinger af bundgarnspæle

i en pyramide foran museumsbygningen.

Dette element kan gentænkes som skellettet til wirebanen

– f.eks. 8-10 meter – for at blive markant i bybilledet, og

dermed kan den også danne association til Rye Mølles

Fabrikkers fremstilling af telefonpæle.

 

Faseopdeling

Etableringen af legepladsen foreslås opdelt i to faser, hvor fase 1 vil kunne realiseres forholdsvist hurtigt i 2021, mens fase 2 skal afvente udarbejdelsen af en ny lokalplan.

Fase 1:

Selvom arealet til legepladsen ikke er kortlagt som forurenet kan man anlægge et forsigtighedsprincip og etablere et dække af ren jord/faldsand i op til 0,5 meters tykkelse på hele arealet og opstille borde/bænke-sæt, samt placere simple legeredskaber med en faldhøjde under 1 meter. Endvidere kunne der etableres en fast, lavt fodhegn mod skrænten (hvor der i dag på en stor del af strækningen er en tæt bøgehæk) samt ind mod P-pladsen. Fodhegnet tjener både til at afgrænse legepladsen samt til at fastholde påkørt ren jord og sand.

En børneudgave af Gl. Turisten kunne placeres på legearealet og udføres som en karikatur af den rigtige båd, som jo ligger ved kajen nedenfor om sommeren. Skibslauget Gl. Turisten, er positive overfor idéen og vil gerne indgå i de videre drøftelser.

I fase 1 kunne man tegne konturen af Gl. Turisten ved at nedramme balancepæle i f.eks. robenia for at tegne skibets omrids. I fase 2 kunne man opbygge en karikatur af skibets styrehus og passagerdel som et legehus mellem balancestolperne.

Ved legepladsen kunne der i fase 1 også opstilles et madpakkehus med informationstavler om området og ideen bag legepladsen samt en idébank, hvor man i en periode kan aflevere ønsker til den endelige indretning af legepladsen i fase 2.

Fase 2:

Hovedidéen i det oprindelige forslag til en legeplads var at udnytte terrænforholdene, som det er beskrevet på side 2.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad der medtages i en fase 2, da det vil bero på kommende drøftelser i tilknytning til udarbejdelse af en ny lokalplan.