TRYG tilbyder unikke karriereoplevelser og tæt fællesskab

By 31/01/2024 februar 8th, 2024 Forside nyheder

Direktør Thomas Dahl sætter barren højt: ”Vi vil være Danmarks bedste første arbejdsplads. Ligesom vi vil være Danmarks bedste sidste arbejdsplads, hvilket vores TRYGs venner er et levende bevis på,” fortæller han.

”Men vi vil også skabe karrieremuligheder for alle vores medarbejdere derimellem. Vi går ind for individuelle karriereveje, skræddersyet til hver enkelt medarbejder.”
Hos Brugsforeningen TRYG skal dedikerede og loyale ansatte have muligheden for at udfolde deres potentiale gennem efteruddannelse, kurser og interne forandringer.

”Videreudvikling og kompetenceudbygning giver ikke kun ny viden, men også fornyet arbejdsglæde. Dette er noget, vi prioriterer for at skabe en berigende arbejdserfaring og større arbejdsglæde for vores medarbejdere,” fortæller Thomas Dahl.

TRYGs styrke ligger desuden i fællesskabet. ”Vores store Brugsforening med 5 snart 6 butikker har et tæt samarbejde. Månedlige møder blandt butikscheferne skaber et miljø for sparring og udvikling, hvor vi drager fordel af hinandens kompetencer. At være en del af TRYG åbner dørene for utallige muligheder,” siger Thomas Dahl. Et frisk eksempel er Daniel Vieses skifte fra uddeler i Gl. Rye til DagliBrugs i Virklund den 1. februar 2024, mens Jan Korsgaard Espensen bringer sit servicemindede sind som ny uddeler i Gl. Rye. ”For Brugsforeningen TRYG er det vigtigt, at vi har det bedste hold. Det gælder på alle poster i organisationen. Dynamikken i organisationen er en grundsten i vores succes,” tilføjer Bestyrelsesformand, Carsten Bank-Mikkelsen.

”Desuden tror vi på, at de jobmuligheder, vi former i Brugsforeningen TRYG, er med til at fastholde vores medarbejdere, og det er en vedvarende stræben for os – fordi de er værdsatte,” slutter Thomas Dahl.