Brugsforeningen TRYG og Brugsforeningen Gl. Rye går sammen om at drive Dagli’Brugsen i Gl. Rye

Bente Strager og Martin Krogstrup Nielsen fra Gl. Rye Brugsforening, Thomas Dahl, Lars Geil og Carsten Bank-Mikkelsen fra Brf. TRYG ønsker hinanden tillykke med aftalen.
Efter måneders forhandlinger kan de nu afsløre, at de fremover vil drive Dagli’Brugsen Gl. Rye sammen i et nyt fælles selskab.
“Vi får det bedste fra alle verdener. Gl. Rye Brugsforening fortsætter som lokal dynamo og delejer. Brf. TRYG kommer med sin stordrift og ekspertise i detailhandel.”
”Det er en foreningsbeslutning, at vi går ind og støtter Gl. Rye” siger formanden for Brf. TRYG Carsten Bank-Mikkelsen. ”Med den her plan lever vi op til vores motto, som er: Vi handler lokalt og støtter det gode lokale liv”.
Den formelle beslutning om fælles drift af Dagli’Brugsen Gl. Rye skal ske på generalforsamlingen i Gl. Rye Brugsforening d. 6/4 2022.
”Når det er på plads, vil vi i fællesskab udvikle en ny Dagli’Brugs, der er meget mere interessant for borgerne i Gl. Rye.” siger Carsten Bank-Mikkelsen.
Kristine Schou Poul Kristian Mouritsen og Lars Geil fra bestyrelsen har forhandlet aftalen på plads for Brf. TRYG.